DTL håber på mindre gang i minister-svingdøren
Fra DTL lyder der lykønskninger til Magnus Heunicke med posten som transportminister.
»Vi ser frem til samarbejdet. Og der er en række store dagsordner, som DTL gerne bidrager til at få løst. Først og fremmest vil vi gerne holde dampen oppe på kampen mod cabotagekørsel og social dumping, der jo heldigvis er et af regeringens prioriterede indsatsområder. Derudover vil vi meget gerne bidrage til en forbedring af trafiksikkerheden og løsninger på trængselsproblemerne,« siger Erik Østergaard, adm. direktør i DTL.
DTL udtrykker samtidig håb om mere mere kontinuitet i Transportministeriet – med henvisning til, at Pia Olsen Dyhr altså kun nåede fem måneder i stolen, efter at hun afløste Henrik Dam Kristensen, som var transportminister i mindre end to år.
»Krisen og uhensigtsmæssige liberaliseringer i EU har presset mange erhverv, og også vognmandsbranchen, så der er mange store opgaver på ministerens bord fra dag 1,« konstaterer Erik Østergaard.
[add:424]
[add:432]