23948sdkhjf

DEBAT: Hvad mener DTL egentlig?

Hvor stor en andel af de danske indenrigskørsler er cabotage? Det findes der ikke helt sikre tal for. Spørger man DTL, synes det da også at være dagsformen, der bestemmer svaret. Her er to forskellige svar af mange:

"Vi ved reelt ikke, om cabotage-kørsel fylder 10, 15 eller 20 procent.”

Erik Østergaard 9. november 2012 (Avisen.dk)

”Et gæt vil være, at cabotagekørslen – både den lovlige og den ulovlige – udgør omkring fem procent af det indenlandske transportarbejde. Det lyder måske ikke af meget, men i DTL ser vi også langsigtet på cabotageudfordringen.”

Ove Holm 27. Januar 2014 (TransportTidende)

DTL er tydeligvis ikke meget for at være enige med ITD omkring noget, der har med cabotage at gøre. Men det nederste citat vil vi såmænd gerne skrive under på. Om andelen reelt er 4,5 eller 6 procent er jo ikke værd at skændes om. Langt hellere vil vi bruge krudtet på fremadrettede løsninger.

Da dagbladet Børsen opdagede denne enighed og gjorde den til en overskrift, skruede DTL straks op for cabotage-andelen igen. I et hastigt formuleret nyhedsbrev opjusterede man til 12 procent (”midt imellem 4% og 20%). Dagen efter var barometeret dog igen faldet til ”5, 8 eller 10 procent” i udtalelser i Lastbil Magasinet.

Skal man finde et strå at holde sig til i forvirringen, må det være, at den overordnede trend i DTL’s mange forskellige vurderinger synes at være nedadgående i det seneste års tid.

I ITD er vi aldrig kede af at være enige med DTL – p.t. kun en smule usikre på hvor længe det mon varer, når det sker.

Nikolaj Stig Nielsen
Kommunikationschef i ITD

[add:369]

[add:432]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062