Filippiner fik kørselsforbud
En filippinsk chauffør fra det lettiske firma Dinotrans blev for nylig udstedt med et kørselsforbud af de norske myndigheder, efter at han var kommet i problemer på vej op ad en bakke, da han skulle læsse af i den norske by Drøbak, skriver tungt.no.
Da vogntoget ikke var udstyret med dæk og kæder efter den norske lovgivning, blev politiet draget ind i sagen.
Forhjulene bestod af sommerdæk, mens dækkene på traileren var nedslidt og ikke levede op til lovkravene. Desuden havde chaufføren to kæder med – men de passede ikke til hjulene.
Derfor blev vogntoget bjærget og spærret inde, indtil det er udstyret med korrekt fodtøj. Ifølge Redningsverket AS, som bjærger køretøjer i politisager, er det ikke første gang, at de rykker ud for at bjærge en Dinotrans-bil med en filippiner bag rattet i denne vinter.
Chaufføren skulle angiveligt have forklaret, at hans chef havde fortalt ham, at han havde fået dispensation til at køre på disse dæk i Norge.
[add:38]
[add:432]