Kørelærer: Indfør krav om vinterdæk
Rækken af uheld med lastbiler i det glatte føre den seneste uges tid bør følges op af et krav om vinterdæk til lastbiler. Det mener den nordjyske lastbilkørelærer Kim Kristiansen.
»Hovedårsagen er, at de kører på for dårlige dæk,« siger han til P4 Nordjylland.
Han mener, at Danmark bør indføre krav om vinterdæk i stil med Norge, Sverige og Tyskland.
»Politikerne burde lave et lovindgreb, hvor der skal være lovkrav om, at man skal køre på vinterdæk i vinterføre inden for en vis periode,« siger Kim Kristiansen.
Formand for Nordjysk Vognmandsforening Claus Myrrhøj Nielsen er uenig og mener i steder, at uheldene skyldes dårlig snerydning.
[add:369]
[add:432]