Ny DAF til entreprenørfirma
[pic:21389]HM Entreprenør A/S har for nylig fået leveret en ny DAF XF FTR 105.510 SC fra
Lastas Trucks Danmark A/S i Hedensted.
Den nye DAF er udstyret med en 6 cyl. og 12,9 liters Euro 5-motor, som yder 510 hk (375kW) ved 1500-1900 omdr./min. Derudover har motoren et drejningsmoment på 2500 Nm ved 1000-1410 omdr./min.
Bilen er udstyret med en 12-trins gearkasse, og den er ligeledes, fra fabrikken, blevet leveret med MX-motorbremse, ventilerede skivebremser for og bag, førerhus med luftaffjedret Space Cab med stålkofanger, farvet glas og el-ruder. Elektrisk opvarmede hovedspejle og vidvinkelspejle.
Lastas har monteret anhængertravers på chassis, en aluminiumsbrændstoftank på 430 liter og en AdBlue-tank på 50 liter. Kabinen er med sort finish på de aktive zoner af instrumentbrættet, Luxury Air-førersæde med høj ryg og sædevarme.
Den nye DAF er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas.
[add:38]
[add:432]