Ældre mand dræbt på landevej
En ældre mand mistede mandag morgen livet, da han blev ramt af en lastbil på Vordingborgvej i Rønnede i Sydsjælland.
»Han stod pludselig på vejen og blev ramt af lastbilen. Han blev tilsyneladende dræbt på stedet,« oplyser vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til bt.dk.
De nærmere omstændigheder omkring ulykken – herunder hvorfor manden befandt sig på vejen – stod mandag ikke klart.