23948sdkhjf

Vægt og dimensioner på bordet i EU

Der er blevet fremlagt 365 ændringsforslag til Kommissionens forslag om revision af direktivet om vægt og dimensioner fremsat i august sidste år. De vil blive drøftet i EU-Parlamentet på et møde i Bruxelles i næste uge.

Det er denne situation, der har fået den internationale vognmandsorganisation IRU til at arrangere et decideret lobby-fremstød i Europa-Parlamentet i Strasbourg, hvor politikerne – MEP’erne – har haft mulighed for at høre vejtransportens syn på en mere grøn, sikker og fleksibel anvendelse af materiellet i fremtiden.

»Ændringsforslagene går i mange retninger, men fokuserer reelt blot på en håndfuld temaer. Mest interessant er den del af Kommissionens forslag, der vil tillade kørsel mellem to lande med større og tungere lastbiler, herunder modulvogntogene,« siger Søren H. Larsen, direktør i NLA, der repræsenterer vognmænd i Danmark, Norge og Sverige.

Samtidig er der dog også en række forslag, der trækker i den anden retning og vil begrænse al kørsel til blot 18,75 m og 40 ton totalvægt. Det vil sige: Væk med modulvogntogene igen, ingen grænseoverskridende kørsel med og længere og tungere og højere biler i håb om at mest muligt gods vil gå over på jernbanerne.

Også brugen af 45 fods containere søges udvidet til mere end blot kombination af skib og jernbane, ligesom alle lastbiler, der bruger alternativt brændstof, skal have lov til at være tungere, for at have plads til et batteri, større tanke mv.

Endelig er der fokus på støtte til bedre kontrol af overvægt, kædeansvar ved overvægt og fremme af færdselssikkerhed ved bedre udsyn fra chaufførens kabine.

Forslagene skal drøftes første gang på Transportudvalgets møde d. 20.-21. januar 2014 i Bruxelles, og der forventes at blive stemt i udvalget i februar måned.

[add:433]

[add:432]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062