Åbent hus i Holstebro
Lørdag den 1. februar kl. 10-13 på Uddannelsescenter Holstebro holder lager- og transportuddannelserne åbent hus på Bastrupgårdvej 5 i Holstebro.
Program for Åbent hus 2014:
Landsdelens dygtigste lager- og chauffør-elever skal findes.
Lærlingene konkurrerer i 5 discipliner inden for hvert område. Vinderne går videre til danmarksmesterskabet for transportlærlinge, som afholdes i Aabenraa den 24. maj 2014.
Præsentation af uddannelser og materiel.
De lokale lastbilforhandlere præsenterer deres nyeste køretøjer og opbygninger.
Lokale samarbejdspartnere med deres flotte køretøjer, bjergningsvogn, modulvogntog, blokvogn, betonkanon og trailer med hejs, kranbiler, komprimator og krog. Forsvaret præsenterer der tungvognstransport.
Lærlingene på Transport & Logistik viser egne køretøjer og udstyr frem.
Jysk-RC-truck kommer med fjernstyrede lastbiler og maskiner.
Desuden lokal udstilling af modelbiler, demonstration af hjertestarter, besøg af Convoy Buddy mm.
Afdelingen for Transport og logistik på Uddannelsescenter Holstebro uddanner blandt andet buschauffører, godschauffører, lager- og kørselsdisponenter, logistikoperatører samt transportoperatører.
Tidligere elever på Transport & Logistik har dannet en elevforening ”UCH venner for livet”, og de er over 100 medlemmer. En stor del af dem vil være til stede under arrangementet, og umiddelbart efter arrangementets afslutning tager de over og afholder et hyggeligt træf på afdelingen, hvor der snakkes og fortælles historier fra det virkelige liv!
Hør også mere om de mange AMU-uddannelser, fx – hvordan kan jeg tage et erhvervskørekort på kun 6 uger? Til at besvare spørgsmål om efter- og videreuddannelse står konsulent Erling Helsinghoff til rådighed.
Der er kaffe på kanden hele dagen og pølser til middag.
[add:352]
[add:432]