23948sdkhjf

DEBAT: Varm luft, Christian Jensen?

Det er nemt for Christian Jensen at pege fingre og gøre nar af de danske vognmænd, der er medlem af ITD - især når han glemmer, at der ikke er handling bag alle de fine ord, han poster både her og via FDL’s nyhedsbrev.

Da jeg for ca. et år siden var medlem af en gruppering, der ville sætte handling bag alle de fine ord fra Christian Jensen og FDL ikke mindst, blandt andet ved at have en plan i baghånden om en blokade, hvis det skulle blive nødvendigt, der oplevede vi, at Fiskelogistikgruppen/Christian Jensen var blandt de første til at true med sagsanlæg, såfremt en af deres biler med en milliondyr last af fisk skulle blive fanget i en blokade. Lige siden dengang har jeg tænkt og tænkt - er al den respekt, Christian Jensen høster for alle hans hårde debatindlæg, overhovedet berettiget?

Når alt kommer til alt, er der så vilje fra FDL, Christian Jensen og Fiskelogistikgruppen ikke mindst, til at sætte handling bag ord, eller er der tale om en masse varm luft, som vel er det, den danske transportbranche er bedst kendt for?

Jeg er enig i, at ITD bør tone rent flag, men det bør vel gælde alle!?

Og ja, både jeg og min vognmand har råd til at tage kampen. Mon Christian Jensen og alle hans interesser har det samme?

Morten Slot-Thomsen
Blæsbjergvej 40
8722 Hedensted

[add:424]

[add:432]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09