DAF udvider XF- og CF-serien
Efter starten af produktionen af de første CF- og XF Euro 6-trækkere (4x2 og 6x2 med styrbar aksel) tidligere i 2013 har DAF lige inden jul udvidet produktprogrammet med blandt andet et komplet program af tre-akslede forvogne med efterløbsaksel, styrbar aksel eller tandemaksler. Luftaffjedringen er fuldstændig fornyet, hvilket giver store fordele for opbygninger som f.eks. skiftelad.
De nye DAF Euro 6 XF og CF 4x2 trækkere gik i produktion i april og juni 2013, efterfulgt af 6x2 trækkerne med styrbar aksel (FTG) og de første 4x2 forvogne. Nu er turen så kommet til 6x2 forvogne med enkelt eller dobbeltmonteret efterløbsaksel (FAR og FAS), med bagerste aksel som styrbar (FAN) og anden aksel som styrbar (FAG), efterfulgt af et komplet program af lastbiler med tandemtræk og navreduktion.
[pic:21345]FAR med enkeltmonteret efterløbsaksel er udstyret med en 7,5 ton efterløbsaksel for at give en maksimal lasteevne på 13 tons. FAS-modellerne er udstyret med en 10 tons efterløbsaksel. CF og XF 6x2 FAR og FAS fås med akselafstande fra 4,20 til 5,90 meter. Også nyt i CF- og XF Euro 6-programmet er versionerne med en styrbar aksel bagest (FAN).
Ud over DAF’s velkendte ECAS luftaffjedring på bagakslen, kan forakslen nu også leveres med luftaffjedring med ekstra løftehøjde. Takket være den nye luftaffjedring kan chassishøjden i front justeres med 280 mm, og hele 285 mm i bag.
[pic:21346]Ud over en række varianter med styrbar aksel bagerst produceres de nye CF-forvogne nu også med styrbar aksel (FAG). En styrende aksel med en maksimal teknisk lasteevne på 7,5 tons er monteret foran drivakslen på 13 tons.
Med 8x4 modellerne (FAD) af de nye Euro 6 CF og XF chassiser fokuserer DAF på virksomheder, hvis biler arbejder under vanskelige driftsforhold, især inden for byggebranchen og specialtransporter. DAF’s velkendte tandem med navreduktion er derfor standard til opgaver med hyppig off-road kørsel, tandem uden navreduktion kan også bestilles ved begrænset off-road kørsel. 8x4 chassiset er typisk udstyret med et tippelad, betonblander eller betonkanon eller anvendes til andre tunge specialtransporter.
En 6x4 FAT er også tilgængelig i den nye Euro 6 CF serie. Den fås med et maksimalt akseltryk på 9 tons på forakslen, 26 tons belastning på tandemakslen og vogntogsvægte på op til 50 tons.
[add:369]
[add:432]