23948sdkhjf

Første gas-lastbil på vejen

I morgen, onsdag 8. januar, tager Vej- og parkafdelingen i Skive Kommune – som de første herhjemme – en lastbil på naturgas i brug. Den første danske lastbil på gas kommer på gaden som led i et samarbejdsprojekt mellem Energibyen Skive og HMN-Naturgas.

Den sortmalede og knap seks meter lange lastbil vejer ca. 12 tons og skal tanke på den nye gastankstation, som HMN-koncernen har bygget i Skive. Skive er en i rækken af danske kommuner, som for tiden introducerer gaskøretøjer, herunder lastbiler og busser, på gas. Køretøjerne skal i første omgang køre på naturgas, og senere delvist eller helt på biogas.

»Vores nye lastbil på gas er endnu et skridt på vejen til at gøre Skive Kommune CO2-neutral i 2029. I første omgang vil CO2-besparelsen være beskeden ved at skifte fra diesel til naturgas. Men senere skal lastbilen – ligesom alle vores andre nye gaskøretøjer – jo i stigende grad over på biogas, som er CO2-neutralt. Og så bliver klimagevinsten til at tage og føle på,« siger Skives borgmester, Peder Chr. Kirkegaard (V).

Flere kommuner på vej

Også andre kommuner er på trapperne med lastbiler på gas. F.eks. har HMN-koncernen indgået aftaler med kommunerne i Ringkøbing-Skjern, Varde og Frederikssund om gastankstationer til bl.a. skraldebiler. Alene i Ringkøbing-Skjern og Varde kommer der nu – via renovationsselskabet ESØ 90 I/S – i første omgang seks skraldebiler og på længere sigt 30 lastbiler på naturgas og biogas.

[pic:21327]Også Københavns Kommune, der har lavet en aftale med energiselskaberne E.ON og OK, er på vej med gasdrevne skraldebiler. Det samme gælder Fredericia Kommune, der er gået ind i et samarbejde om en gastankstation med Bionaturgas Danmark A/S.

»Vi håber, at de ting, vi nu sætter i værk, kan give inspiration og fjerne noget af den usikkerhed om gasdrevne køretøjer, som hersker i Danmark. Vi er i dialog med en række kommuner og har allerede lavet de første aftaler. Når det gælder lastbiler, er det især skraldebiler, som kommunerne vil have over på gas”, siger Susanne Juhl, adm. dir. i HMN-Naturgas.

Folketinget har i forbindelse med energiforliget fra 2012 afsat 20 mio. kr. til udbygning af infrastrukturen til gas til transportformål.

[add:352]

[add:432]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063