Lastbil-markedet amok i december
Indregistreringen af nye lastbiler steg i december drastisk med hele 222,7% i forhold til december sidste år. Der blev indregistreret 923 nye lastbiler over 3,5 ton – en fremgang fra 286 i november 2012. Samlet set steg indregistreringen af nye lastbiler med 14,3 procent i 2013 sammenholdt med året før.
Det tunge marked for lastbiler over 15 ton endte efter den voldsomme slutspurt på 3883 enheder i 2013 - en stigning på mere end 14 procent i forhold til 2012.
Den voldsomme stigning skyldes naturligvis først og fremmest, at 31. december var sidste frist for at få indregistreret en Euro 5-lastbil.
»Vi oplevede en meget voldsomt udvikling på lastbilmarkedet i december. Det er naturligvis positivt – og er med til at trække hele året op – men må ikke overvurderes. Nye EU-regler fra 1. januar har helt givet påvirket indregistreringerne i december i positiv retning. Når det så er sagt, så forventer vi faktisk en moderat positiv udvikling på markedet i 2014, men med encifrede vækstrater,« siger Bent Mikkelsen, adm. direktør i De Danske Bilimportører.
[add:352]
[add:432]