DEBAT: Leif rammer sømmet
Leif Therkelsen rammer sømmet helt rent på hovedet med et meget præcist hammerslag.
Når alle de useriøse (de mener sikkert selv det modsatte) "vognmænd" så kunne sorteres fra af effektive kontroller (oh, et utopisk ord) udført af kompetente myndigheder, som er udstyret med de nødvendige værktøjer, så er der plads til de ganske få rigtige vognmænd igen. Speditører regnes ikke som vognmænd. De er kontornussere.
Lad os få indført næringsbrevet igen, hvor uhøvisk optræden resulterer i fradømmelse af retten til nogensinde at drive forretning i branchen igen.
Steen Jensen
Slaaenbakken 12
8520 Lystrup
Det er desværre så sandt, som det er sagt. Transportbranchen har altid været præget af, at der først og fremmest skulle være plads til de mest lovløse cowboys, og hver gang man fra officiel side har forsøgt at regulere branchen, har branchen reageret ved at udtænke nye metoder til at omgå love og regler.
Tingene er absolut ikke blevet bedre af, at speditørerne har sat sig på al magt og al kapital i branchen, men man skal ikke glemme, at både vognmænd og chauffører kendte alle kunsterne, dengang de endnu havde en smule af deres frihed i behold.
Hans Erik Kratholm Rasmussen
Møllevej 17
7500 Holstebro
[add:352]
[add:432]