23948sdkhjf

DEBAT: En helt gal tangent

Det er en helt gal tangent at reducere i chauffører og i øvrigt også selvkørende vognmænds fradragsmuligheder. Vi konkurrerer pt. med udlændinge, som sover i vognen i flere måneder ad gangen og til måske 1/5 i løn af, hvad en dansk chauffør skal have.

Vognmænd kan ganske enkelt ikke konkurrere på disse betingelser, og vort erhverv må derfor nødvendigvis forsvinde i løbet af ganske få år. En redningsmulighed kan være ikke alene at genindføre fuld fradragsret for både chauffører og selvkørende vognmænd - men måske endda også indføre et særligt beskæftigelsesfradrag for ansatte i brancher, som i særlig grad er udsat for social dumping.

Det kan være chauffører, nogle bygningsarbejdere og f.eks. danskere, som måske kunne få et job på Femern-forbindelsen og lignende store byggerier, som skal i EU-udbud og dermed også bliver udsat for lønninger på EU-niveau.

Lad os holde vor beskæftigelse så høj som mulig, prøve at undgå udenlandsk arbejdskraft og under alle omstændigheder undgå social dumpning. Tåbeligt at vi modtager så meget udenlandsk arbejdskraft, når vi har svært ved at beskæftige vore egne, danske indbyggere - og dermed risikerer at skulle på understøttelse, som faktisk burde være helt unødvendigt.

Rent menneskeligt er det da også meget bedre at have et job end at være hensat til passiv forsørgelse. Håber snart, at nogen vågner op!

Niels Juel Nielsen
Blomstervangen 56
8250 Egaa

[add:338]

[add:432]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077