23948sdkhjf

Nytårshilsen: Bedre muligheder end længe

ITD har udsendt denne nytårshilsen:

2013 var året, hvor ITD skiftede navn. Vi sagde farvel til ”International Transport Danmark” og hedder nu slet og ret ”ITD” med tilføjelsen ”Brancheorganisation for den danske vejgodstransport”.

Det er et navn, der forpligter. Vi er ikke længere en specialforening for nogle få vognmænd, der kører eksport, men en organisation for mange i hele branchen. Det er en forpligtelse, vi tager meget alvorligt. Vi arbejder for alle i vores erhverv.

Som brancheorganisation har ITD ingen holdning til, om godset skal køres af de blå, de hvide eller de gule biler. Vores opgave er at understøtte væksten, så der overhovedet er noget at køre med – også i fremtiden. Og så arbejder vi stålsat og løbende for at sikre transportvirksomhederne nogle attraktive, ens og fair rammebetingelser.

Resten er op til jer derude. Der er fri konkurrence på godsmarkedet, ligesom der er det i alle andre erhverv. Det betyder kort og godt, at de dygtigste og mest effektive vinder. Det kan og vil ITD ikke ændre på.

ITD vil gerne gå forrest i at bringe lastbiltransporten helt ud af krisens hængedynd og skabe endnu mere fremdrift og gang i hjulene. Den klare fornemmelse er, at det lige nu bevæger sig i den rigtige retning.

Der er pres på priserne, og der skal være styr på omkostningerne hos alle, der vil være med i kampen om godset. Men når det er sagt, er der også flere gode forretningsmuligheder inden for vores erhverv, end der længe har været.

Vi tror og håber på et rigtigt godt 2014 med udvikling, spændende aktiviteter og masser af konstruktiv dialog og debat.

Godt nytår til vores medlemmer og resten af branchen!

Jacob Chr. Nielsen
Direktør
ITD

[add:369]

[add:432]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062