23948sdkhjf

Ny direktør for UC-Fyn

Uddannelsescenter Fyn (UC-Fyn) får fra årsskiftet ny mand i førersædet. Som ny direktør tiltræder Benny Plesner (51). Dermed får UC-Fyn en af branchens mest erfarne kræfter som leder.

Benny Plesner har stort set gennem hele karrieren beskæftiget sig med den transportbranche, som han kender indefra. En baggrund som uddannet mekaniker og erfaring som eksport- og buschauffør bragte ham i midten af halvfemserne i nærkontakt med transportuddannelse.

I 2001 var han sammen med Asmus Brigsted medstifter af Dansk Transportsikkerhed, der rådgav virksomheder inden for transport af fagligt gods. Snart efter byggede de ovenpå med uddannelse af chauffører til taxi og bus for Odense Kommune, og i 2004 fulgte en AMU-godkendelse.

UC-Fyn har årligt ca. 5000 elever gennem en lang række kurser, der alle henvender sig til transportbranchen. Herunder bus-, lastbil- og taxichauffører, køretekniske kurser og forskellige former for efteruddannelsesforløb.

UC-Fyn er for nylig blevet en del af det landsdækkende TUC DK-samarbejde, der er Danmarks største skolesamarbejde inden for transportuddannelser. I alt ny- og efteruddanner TUC DK-skolerne ca. 35.000 kursister hvert år.

Benny Plesner afløser Asmus Brigsted på direktørposten. Asmus Brigsted var med til at stifte UC-Fyn i 2004 og fortsætter i selskabets bestyrelse.

[add:38]

[add:430]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063