23948sdkhjf

ITD’s formand trækker sig

Peter Provstgaard har med omgående virkning trukket sig fra posten som bestyrelsesformand i ITD.

Peter Provstgaard begrunder sin beslutning med, at der i hans virksomhed DTK A/S er konstateret procedurefejl, så der er givet forkerte anvisninger til chaufførerne ved opstart af transporter med udenlandske lastbiler. Det oplyser ITD mandag aften i en pressemeddelelse.

»Vores procedurer bliver nu undersøgt til bunds, og vi vil naturligvis rette op, hvor der er begået fejl. Jeg har fundet det mest rigtigt at trække mig fra formandsposten, imens vi får fuldstændig klarhed over sagerne. Vi kan ikke leve med, at der er nogen som helst tvivl om ITD’s formand,« udtaler Peter Provstgaard.

Træder helt ud

»Er reglerne blevet overtrådt, skal jeg være den første til at beklage. I første omgang skal vi have tingene undersøgt, og det sker bedst ved, at ITD’s og mine personlige interesser holdes fuldstændigt adskilte,« siger Peter Provstgaard.

Peter Provstgaard er derfor trådt helt ud af ITD’s bestyrelse. Ny formand for ITD er den hidtidige næstformand, Gert Jakobsen, der til daglig driver Gert Jakobsen Transport i Hornslet.

Næste generalforsamling i ITD finder sted i april 2014. Her vil tre ud af i alt syv bestyrelsesposter være på valg.

[add:38]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063