23948sdkhjf

Vognmænd kan hænge på chaufførbøder

Folketinget behandlede i sidste uge et lovforslag om ændring af færdselsloven, der vil indføre et betinget objektivt ansvar for visse hastighedsbøder. Forslaget betyder, at ejeren af et køretøj vil modtage bøden, selvom det er en anden end ejeren, der kører køretøjet. Hvis føreren af bilen ikke vil anerkende forseelse, så hænger ejeren af køretøjet på bødet.

Tilsvarende vil en taxivognmand, busvognmand eller en vognmand inden for vejgodstransport kunne ende med at betale bøden, hvis en medarbejder nægter at erkende at have ført køretøjet på gerningstidspunktet.

Det kunne fx være tilfældet, hvis medarbejderen af den ene eller anden årsag ikke længere er ansat i virksomheden – og det bekymrer dele af transportbranchen.

I høringssvaret fra DI Transport, ATL og Bilbranchen påpeger organisationerne, at forslaget giver anledning til store retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, idet forslaget i mange tilfælde vil bryde med princippet om, at man ikke kan straffes for en forbrydelse, man ikke har begået.

»Med lovforslaget bliver ejeren straffet, selvom der er givet instruks om at overholde hastighedsgrænserne, hvis føreren ikke vil erkende forseelsen. Det synes vi ikke er rimeligt og rent retssikkerhedsmæssigt er det dybt betænkeligt,« siger chefkonsulent i DI Transport Rune Noack.

Forslaget støttes af regeringen og Enhedslisten.

[add:338]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063