Første Masterdriver-kursus hos EUC
EUC Lillebælt har gennemført det første ”Masterdriver”-kursus. Tre vognmandsfirmaer havde valgt at sende nogle af deres nøglemedarbejdere på kurset, således de kunne blive klædt bedre på til rollen som Masterdriver.
Nagel har i forbindelse med et forløb, hvor alle deres chauffører skal i gennem et kursusforløb indeholdende køreteknik m. glatbane og energirigtig kørsel besluttet at få uddannet et korps af masterdrivere, både fra kontoret, teknisk afdeling, og chauffører til at udføre opfølgning på kørestil og vaner.
EEC, Erling E. Christoffersen, Vamdrup, havde også to chauffører med. Tanken med deres masterdrivere er, de skal være ambassadører og spydspidser i forhold til virksomhed og nye tiltag, der skal gennemføres. Man har hos EEC nøje udvalgt deltagerne, da de ud over at kunne hjælpe firmaets chauffører også skal være kulturbærere/”løftere” i virksomheden.
Masterdriveren hos EEC skal endvidere være kontorets forlængede arm til chaufførerne og fungere som vidensbank både som ekspert ved lovgivningsstof, køremåde/mønster, papirgang samt adfærd og kendskab ved af og pålæsning hos forskellig kunder.
IAT havde allerede inden kurset en Masterdriver, som tager sig af forskellige arbejdsopgaver. IAT`s masterdriver udførte allerede inden kurset følgende opgaver: Oplæring af nye chauffører, intern uddannelse, kontrol af køre/hviletidsbestemmelser, kontrol og indkøb af sikkerhedsudstyr, kontrol af materiel og teknisk viden om nye tiltag og nyt materiel.
IAT valgte at sende deres Masterdriver på kursus, for at han kunne blive opdateret på nye love og regler og få en bedre teoretisk baggrund for bedre at kunne vurdere og undervise IAT’s chauffører.
På kurset bliver der bl.a. undervist i konflikthåndtering, hvordan man kan aflæse andre og bedst muligt forebygge uhensigtsmæssig optræden. Deltagerne får også undervisning i færdselsregler, defensiv kørsel, energirigtig kørsel og køre-/hviletidsreglerne.
Derudover udarbejder deltagerne også praktiske redskaber, som kan bruges i deres arbejde. Det kan f.eks. være bedømmelsesskemaer der bruges ved kørsel af nyansatte, evalueringsskemaer der kan bruges til feedback etc.
[add:425]
[add:415]