DEBAT: Tjek industriområderne
Så kom politiets tungvognskontrol langt om længe i gang. Så kunne man jo ønske, at de kunne smutte forbi diverse industriområder og rastepladser og lave en kontrol lørdag og søndag og kontrollere alle de udenlandske chauffører, som holder 45 timers ulovligt weekendhvil i bilen.
Og særligt nu, hvor der er blevet koldt om natten, må de holde med motoren i gang i flere timer for at have startstrøm og varme...
Men det er desværre ikke noget, vores politikere anser som noget problem i en tid, hvor man bruger mere tid på at belære diverse busvognmænd om, hvor vigtigt det er, at deres busser skal køre på gas.
Men på de danske busvognmænds vegne vil jeg håbe, at det bliver på øregas, da dette efterhånden er det eneste, vores politikere kan levere.
Jesper Sørensen
Baldersvej 2
9870 Sindal
[add:338]