Fandt narko for en milliard i lastbildæk
Amfetamin for en milliard kroner lå gemt i dækket, da en lastbil forleden blev kigget efter i sømmene af det australske toldvæsen. Lastbilen var netop ankommet til Melbourne fra Kina, oplyser nyhedsbureauet AP.
Smugleriet blev opdaget, da lastbilen blev røntgenfotograferet, og tre mænd er nu blevet anholdt i sagen. To af dem arbejder på havnen i Melbourne. De risikerer alle tre at tilbringe resten af livet i fængsel.
[add:421]