23948sdkhjf

3. plads til danske værkstedsfolk

Det blev til en flot 3. plads til det danske hold “Erritsø-drengene” ved semifinalen i Scanias internationale Top Team-konkurrence for værkstedsmedarbejdere, der netop er blevet afviklet i Koblenz i Tyskland.

»Vi har knoklet med forberedelserne og har forbedret vores teamwork rigtig meget. Vi er blevet meget mere alsidige og kan udnytte vores kompetencer meget bedre i forhold til både kvalitet og kundeservice,« siger Erritsø-drengenes nestor, mekaniker Poul Kjeldsen.

»Vores hold består af mekanikere og reservedelsmedarbejdere fra 23 til 60 år, og sammenlagt har vi 65 års Scania-erfaring. Det kan vi udnytte i hverdagen efter konkurrencen,« tilføjer han.

Scanias Top Team-konkurrence er et uddannelsesprogram i konkurrenceform, der har til formål at inspirere og motivere Scanias servicepersonale til at yderligere at dygtiggøre sig.

Erritsø-drengene havde kvalificeret sig til den europæiske semifinale som vinder af den danske del af Scania Top Team-konkurrencen. Blot tre points skilte det danske hold fra sølvmedaljerne, der gik til det italienske hold, mens finnerne med en overbevisende indsats tog sig af guldet. Dermed går Italien og Finland videre i Top Team-konkurrencen, der afsluttes ved en uofficiel VM-finale slutningen af november med deltagelse af de allerdygtigste Scania-teknikere fra Europa, Latinamerika, Afrika, Asien og Oceanien.

[add:419]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063