Scania skød frem i september
Med 103 nyregistrerede lastbiler på danske nummerplader i september blev Scania det mest populære mærke i klassen over 16 ton. Det skete foran Volvo og Man med 91 og 79 nyregistreringer.
Samlet set er Volvo stadig i front efter årets første ni måneder med 31 procent af det tunge marked foran Scania med 27 procent. Herefter følger Mercedes-Benz og MAN med 17 og 16 procent.
DAF og Iveco tegner sig for 4 og 3 procent af den tunge klasse. Helt i bund betaler Renault tilsyneladende prisen for de mange omvæltninger i koncernens produktprogram og salgsnetværk – kun én fransk lastbil blev således registreret i september, og samlet kan Renault kun svinge sig op på en enkelt procent af markedet over 16 ton i 2013.
[add:422]