Nye lastbil-afgange over Kattegat
Mols-Liniens nye “superfærger skal fra den 14. oktober sejle lastbiler mellem Jylland og Sjælland om natten på to nye særafgange. Fremover kan fragtmænd og speditører sende deres store biler over Kattegat kl. 22.15 fra Aarhus og kl. 02.00 fra Odden fra mandag til torsdag.
De nye afgange indsættes for at imødekomme behovet for direkte lastbiltransport mellem Sjælland og Jylland i forbindelse med, at det tyske rederi FRS Group fra på mandag lukker fragtruten mellem Kalundborg og Aarhus.
Mols-Linien oplyser, at de har oplevet en flerdobling i antallet af lastbiler de seneste måneder sammenlignet med sidste år.
De nye fragtafgange har en kapacitet på i alt 60 lastbiler og kan fragte selvkørende lastbiler på op til 40 ton. Fragtbiler, sættevogne og vogntog i op til 4,6 meters højde er også velkomne på Mols-Liniens eksisterende hurtigfærgeafgange i dagtimerne. Vægtgrænsen på lastbilerne er dog her 30 ton.
[add:422]