Lastbil nedlagde autoværn
To trafikulykker lukkede onsdag eftermiddag Holbækmotorvejen ved Vallensbæk på et kritisk tidspunkt midt i myldretiden. Klokken 16.21 kørte to personbiler sammen i vestgående retning – uden større personskade. Men knap 20 minutter senere kørte en lastbil galt i indadgående retning stort set ud for det andet ulykkessted.
Lastbilen nedlagde mange meter autoværn og ragede delvist ind i overhalingsbanen i den modsatte køreretning, skriver eb.dk.
Episoden betød trafikale problemer i knap tre timer, inden motorvejen igen kunne åbnes helt i begge retninger. Lastbilchaufføren blev kørt på sygehuset med kvæstelser.
[add:338]
[add:389]