Tysk teknologi, kinesiske priser
I weekenden 7. og 8. september præsenterede Euromaster en dækserie af det prisbillige mærke Athos, som dækgiganten har eneret på at forhandle i Danmark, på udstillingen Transport Øst i Greve. Dækkene, som Euromaster importerer fra Tyskland, er kinesiske, men med rod i tysk teknologi.
»Vi forventer os meget af serien, fordi de prisbillige. Et nyt dæk ligger ca. i samme prisleje som en slidbane, og alligevel tyder alt på, det er ordentlig kvalitet,« siger Carsten Michelsen fra Euromaster i Roskilde.
Dækkene har kun været forhandlet i tre måneder, men der er allerede godt gang i salget.
»Der er stor interesse for dem, og vi har solgt rigtig mange dæk allerede nu. Bare i vores Roskilde-afdeling har vi solgt mellem 400 og 450 på tre måneder,« siger Carsten Michelsen.
»Vi har dem i et helt program lige fra bus til entreprenørbiler.«
[add:369]
[add:415]