Ny filialleder hos Alpi i Greve
Alpi har per 1. august ansat Ulrik A. Sørensen (52) som filialleder i Greve. Ulrik A. Sørensen har gennem en årrække varetaget ledelsesopgaver hos FREJA Transport og J.F. Hillebrand, ligesom han tidligere har været afdelingsleder på forskellige trafikker hos Samson Transport.
»i er meget glade for, at Ulrik er begyndt hos ALPI, og Greve-kontoret har fået en filialleder med en meget stor indsigt i transportbranchen. Derudover er Ulrik en viljefast og vedholdende mand med en meget høj integritet,« siger Niels Arne Markussen, adm. direktør hos ALPI.
Følger de unge
Ulrik A. Sørensen har udvikling som fokusområde - udvikling med udgangspunkt i de gamle dyder, som Alpi er baseret på. Som censor ved Roskilde Handelsskole og bestyrelsesmedlem på henholdsvis Idrætshøj-skolen Bosei i Præstø og Idrætshøjskolen i Sønderborg følger Ulrik unge og deres gænge tæt.
»Mange unge vil gerne uddanne sig inden for transportbranchen, og på idrætshøjskolerne har man ofte et værdigrundlag, som ligger tæt på de værdier, vi arbejder ud fra hos ALPI. Så det er meningsfyldt for mig at bruge tid i begge regi,« fortæller Ulrik A. Sørensen.
De afgående filialledere
Jesper Dyrekær Nielsen og Martin Bo Black fortsætter deres mangeårige ansættelse hos ALPI. Martin Bo Black som Key account manager på Sjælland og Jesper Dyrekær Nielsen som trafikchef.
[add:338]
[add:389]