Intelligent parkering på Ustrup Øst er en succes
I 2012 åbnede Vejdirektoratet rastepladsen Ustrup Øst nær Haderslev efter at have indført Intelligent Truck Parking. Det har øget udnyttelsen af parkeringsarealet for lastbiler med 50 procent, skriver tvsyd.dk.
Målet var at have cirka 1.600 lastbiler om måneden i anlægget, men målingerne viser, at der er mellem 1700 og1800 lastbiler på pladsen om måneden.
Systemet er skabt til at skabe bedre overblik og fordeling af de ledige pladser.
Chaufføren kører hen til en automat, vælger hvor lang tid han skal parkere, og så får han en parkeringsplads i en af i alt ni rækker. Et skilt på motorvejen fortæller nyankomne chauffører, hvor mange frie pladser der er.
På sigt er det meningen, at informationerne fra intelligente rastepladser skal sendes til GPS'er, og apps, så vognmænd, chauffører og disponenter effektivt kan planlægge køretiden.
[add:352]
[add:389]