23948sdkhjf

Forlæng levetiden og spar brændstof

Korrekt dæktryk er afgørende for økonomisk og sikker kørsel. Et af de nyere produkter på det marked er den patenterede TiroGage-dæktryksmåler.

»Merforbruget af brændstof ved forkert dæktryk er ca. 1-3 %, mens dækkene slides ca. 20 % hurtigere, peger flere undersøgelser fra bl.a. lastbilproducenter på. Ved undertryk på dækkene stiger risikoen for dækeksplosion til fare for både chauffør og medtrafikanter. Samtidig skal chaufføren bruge kostbar tid på at skifte dæk. Korrekt dæktryk er med andre ord grundlæggende for sikker og økonomisk kørsel,« siger direktør Henrik Steen-Jørgensen, som har forhandlingen af TiroGage i Europa.

TiroGage dæktryksmåleren monteres på hvert enkelt dæks ventil, og chaufføren behøver kun at gå en tur rundt om lastbilen for at aflæse målerne. Efterfyldning af luft sker direkte gennem måleren, uden at denne skal afmonteres. Dækkene bibeholder afbalanceringen, når målerne er monteret.

Lovkrav i USA

»TiroGage er udviklet i USA, hvor det er et lovkrav, at alle busser kører med dæktryksmåler af hensyn til passagernes sikkerhed. Dæktryksmåleren er kalibreret til det dæk, den monteres på, og holder sin kalibrering i minimum fem år. Det er den tid, den indtil nu er testet i lastbil- og buskørsel i USA. At den holder kalibreringen, kan løbende tjekkes i forbindelse med dækskifte, hvor det nye dæk har korrekt tryk,« siger Henrik Steen-Jørgensen.

Tirogage-måleren er mekanisk og indeholder hverken batteri eller elektronik. Den leveres til dæk fra 60 psi til 140 psi.

[add:338]

[add:389]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063