DEBAT: Kommentarer til DI-udfald
Det er vel nok flot, at Rune Noack fra DI Transport, kommer med denne udtalelse omkring de 365 dage om året.
Nu skal vi jo ikke blande tingene sammen, og cabotageundersøgelsen handler jo netop om cabotagekørsel. På den baggrund ser jeg det ualmindeligt svært, at et udenlandsk køretøj kan køre rundt i Danmark i 365 dage om året, og gøre dette lovligt.
For det første er det ikke lovligt at køre ind i et medlemsland med det formål at udføre cabotagekørsel. Således vil det være noget af en kreativ løsning, der skal i anvendelse, for at et udenlandsk køretøj skal have mulighed for at opnå kørsel i 365 dage på et år uden at overtræde de gældende regler.
Sådan er loven desværre, hvilket man nok ikke har opdaget endnu hos DI Transport!
Dan F. Jørgensen
Kongsbergparken 8 F
5400 Bogense
Man skal ikke lade en forhammer falde ned over en ligtorn, så hyler man!
Arne Eriksen
Kløvervej 17, 6. tv.
6000 Kolding
Det viser igen, at DI ikke ved, hvad de snakker om. De 1,7 % er bare dem, politiet får fat på, så jeg tør ikke tænke på, hvad det rigtige tal er.
Men uanset hvad, så lad os få det stoppet og bevare de danske arbejdspladser.
Marinus Vegeberg
Højrupsvej 96, 2. sal
9900 Frederikshavn
[add:338]
[add:389]