23948sdkhjf

Nyt trailermærke til Danmark

På IAA-messen i september 2012 lancerede den kinesiske CIMC-koncern et helt nyt trailermærke, som skulle gøre sit indtog i Europa. Silvergreen er navnet, og nu lanceres de nye trailere også på det danske marked.

Det er Vandborg Karosserifabrik i Lemvig, der har fået eneforhandlingen af Silvergreen-trailerne. Det er i første omgang presennings- og køletrailere, det drejer sig om, og selvom der er kinesisk kapital i ryggen, så er det tysk kvalitet – trailerne til det europæiske marked bliver nemlig produceret i Ulm, Tyskland.

»Der bliver mere og mere standard-opbygninger på markedet, og med forhandlingen af de her sættevogne har vi et produkt i god kvalitet på det marked,« fortæller Michael Gade Nielsen fra Vandborg Karosserifabrik.

Stadig special-opbygninger i fokus

Opbyggeren i Lemvig vil dog også fortsat satse på diverse special-opbygninger, som hidtil har været kerneproduktet.

»Det bliver der ikke lavet om på. Vi vil stadig lave vores egne opbygninger, og det bliver der ikke skruet ned for,« fastslår Michael Gade Nielsen.

Vandborg har allerede fået den første Silvergreen-trailer op. Den skal nu køres rundt til forskellige vognmænd landet over for at udbrede kendskabet til det nye mærke.

Silvergreen-trailerne blev ved lanceringen sidste år først og fremhævet for at være CO2-neutrale i fremstillingsprocessen. Desuden gives der to års garanti på produkterne.

[add:415]

[add:389]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079