DEBAT: Forbyd cigaretter under kørslen
Jeg har ofte kørt som to-mands-ture, hvor helt ædru kolleger har raget rundt nede på gulvet, fordi de har tabt deres cigaretter. Vi har været på vej ud i siden på andre biler på motorvejen, eller ind over kantstriben i højre side.
Jeg ved, det er en varm kartoffel, da mange "lovgivere" vil blive ramt af et totalforbud mod rygning under kørslen, men det er efter mine oplevelser det eneste rigtige.
De sidder og fægter med deres cigaretter under kørslen og kan ikke manøvrere lige så sikkert, som når cigaretten er væk. Faktisk oplever jeg ikke forskel på deres kørsel, om det er en cigaret eller en håndholdt telefon, de sidder og fægter med.
Men man accepterer åbenbart gerne nogle dræbte og invalide frem for at forbyde rygning under kørsel, for ingen har nosser til at indse problemet og gøre noget effektivt.
Kim Pedersen
Mønten
Kolding
[add:352]
[add:389]