23948sdkhjf

Vognmand til kamp mod ulykkerne

[pic:20781]Skønt myndigheder og lastbilproducenter igennem det seneste årti har brugt store resurser på at undgå de tragiske højresvingsulykker mellem lastbiler og cyklister, mangler der stadig svar på det betydningsfulde spørgsmål: Hvad kan der gøres mere, end der allerede er gjort, med undervisningskampagner for cyklister og chauffører samt lovpligtige spejle på lastbiler.

Et bud på et svar kommer fra vognmand Kim Sand Andersen fra Amager. Han har for nylig løftet sløret for et cyklist-overvågningssystem, som er udviklet til vogntogskombinationen trækker/sættevogn.

To kameraer

[pic:20783]I korte træk består systemet af to kameraer, der er forbundet til en 17 tommer stor fjernsynsskærm, som er placeret øverst i førerhusets højre side.

[pic:20782]Derudover har vognmanden, som en ekstra sikkerhedsforanstaltning, monteret springblink og arbejdslys på førerhusets højre dørtrin.

Cyklist-overvågningssystemet fungerer således, at vogntogets højre side – fra spejlarmen og bagud - dukker op i fjernsynsskærmen i samme øjeblik, chaufføren aktiverer højre blinklys.

[pic:20785]Systemets andets kamera er placeret på højre side af trækkerens bageste lygtebjælke. Billeder fra det kamera dukker op i fjernsynsskærmen, når chaufføren sætter gearkassen i bakgear.

[pic:20784]

Et brugbart bidrag

For at undgå enhver misforståelse med hensyn til fjernsynsskærme er det vigtigt at pointere, at den udelukkende fungerer, når trækkeren kører. Altså kan chaufføren kun se almindeligt fjernsyn, når trækkeren holder stille.

»Formålet med at udvikle og montere overvågningssystemet er udelukkende baseret på at give, et efter min mening, brugbart bidrag til at undgå de tragiske højresvingsulykker mellem lastbiler og cyklister. På det punkt kan der simpelthen ikke gøres nok,« fastslår vognmand Kim Sand Andersen, der råder over 22 tunge lastbiler.

[add:415]

[add:389]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047