Litauisk chauffør anholdt i kæmpe-brandert
En 48-årig lastbilchauffør fra Litauen blev torsdag eftermiddag anholdt og sigtet for spirituskørsel. Politiet målte chaufførens alkoholpromille til hele 2,74, skriver Ikast Avis.
Et par betjente blev kaldt ud til en arbejdsulykke på Løhdesvej i Engesvang, hvor chaufføren var faldet af ladet på sin lastbil. Det stod dog hurtigt klart, at manden ikke var kommet slemt til skade – til gengæld bundede vanskelighederne mere i en brandert af de større.
2,74 viste et pust i alkometeret, og den 48-årige litauer blev derfor anholdt, mens både pas, kørekort og lastbil blev beslaglagt.
[add:415]
[add:389]