Kvinde ramt af undvigende lastbil
En 58-årig kvindelig bilist blev onsdag eftermiddag påkørt af en lastbil. Ifølge Østjyllands Politi skete uheldet, da kvinden netop havde parkeret sin bil i vejkanten ved Udbyhøjvej i det nordøstlige Randers. Det oplyser TV 2 Østjylland.
Kvinden blev ramt bagfra af lastbilen, der forsøgte at undvige en anden personbil, som foretog en hasarderet overhaling i høj fart.
Kvinden blev kørt på hospitalet med rygsmerter, men var ikke kommet alvorligt til skade.
Bilisten, der stod bag den satsede overhaling, fortsatte uden at give sig til kende.
[add:38]
[add:389]