23948sdkhjf

Lastbilchauffør dræbte kvinde og stak af

Mandag morgen mistede en kvinde livet efter af være blevet påkørt af en lastbil, der efterfølgende flygtede fra stedet. Det skriver bt.dk.

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser i forbindelse med ulykken en MAN-lastbil, der mistænkes for at have kørt kvinden ned. 

Den dræbte kvinde blev påkørt bagfra, da hun gik i græsrabatten ad Sæbyvej ud for Bækkeviggårdsvej i sydlig retning mod Høng på Vestsjælland. 

Kvinden blev dræbt på stedet, og chaufføren og lastbilen forsvandt fra stedet efter påkørslen.

Ulykken skete mandag morgen lidt over kl. 8, og politiet efterlyser nu vidner til ulykken.

Ifølge bt.dk er lastbilen en nyere MAN med hvid kofanger. Der er fundet dele fra lastbilen på uheldsstedet, og lastbilen kører sandsynligvis med skader på højre side.

Personer med oplysninger i sagen bedes kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på 114

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079