Ny Streamline til Stenderup
[pic:20694]Vognmand Peter T. Thomsen fra Stenderup fik forleden leveret en ny Scania R 730 LA6x2 Top/Streamline sættevognstrækker. Motoren er Scanias “King of the Road” - 16,4 liter, V8, 730 hk, 3500 Nm, EEV.
Gearkassen er Scanias GRSO925R med fuldautomatisk Opticruise og indbygget retarder. Førerhuset er Scanias nye Top-/Streamline med alt tænkeligt udstyr, som bl.a. nye Premium-stole med læderindtræk, udtrækskøje samt køkkenmodul med mikroovn og kaffemaskine.
Yderligere er bilen udstyret med Scania CCAP, Cruise Control Active Prediction, som ved hjælp af GPS læser vejens beskaffenhed tre kilometer frem og tilpasser hastigheden derefter.
Den nye Scania er udrustet med Premium-lydanlæg med indbygget navigation samt Scania Communicator, ”sort boks”, til trådløs overførsel af chauffør-/fartskriverdata samt sporingsmulighed.
Yderligere er bilen leveret med Dura-bright alufælge fra fabrik. Opbygning er delvis fabriksleveret, mens hydraulikanlæg og øvrig opbygning er foretaget af Scanias opbygningsafdeling i Hammelev. Køretøjet er omfattet af ”Ecolution by Scania”-konceptet, dvs. optimeret med henblik på absolut laveste brændstofforbrug inkl. fire års ”Brændstofanalyse”-abonnement vha. Scania Communicator-enheden, der også leverer online-data til den løbende rådgivning af chaufføren i den mest økonomiske kørestil gennem Scanias Driver Coaching-afdeling.
Peter T. Thomsen har valgt at tegne serviceaftale og udvidet drivlinegaranti på bilen, der er leveret gennem Scania i Horsens. Salgskonsulent Jens Peder Nielsen har stået for salget.
[add:338]
[add:389]