Transport Øst slår dørene op
Lørdag kl. 10 slår Transport Øst dørene op til den femte udgave af Sjællands største transportmesse, som i år har tilslutning fra mere end 50 udstillere.
Seks lastbil-mærker med masser af nyheder på programmet, forhandlere og opbyggere af trailere, kraner, tilbehør, finansiering, rådgivning, uddannelse, brancheorganisationer og meget mere er på plads hele weekenden.
Bl.a. kan man se Renaults helt nye lastbil-serie, der blev lanceret i sommers, for første gang være udstillet på dansk grund - ligesom de øvrige lastbilmærker også har en række nyheder med op til den kommende Euro 6-deadline ved årsskiftet.
Transport Øst bliver afholdt på Ventrupparken i Greve. Udstillingen har åbent lørdag 10-17 og søndag 10-15. Entré kr. 50 - fribilletter kan printes fra
transportøst.dk
.
[add:38]
[add:408]