Lastbilchauffør sigtet for uagtsomt manddrab
Tirsdag eftermiddag blev en 10-årig pige dræbt i en højresvingsulykke i et stort kryds ved Damhussøen i Valby i København. Nu har politiet sigtet lastbilchaufføren for uagtsomt manddrab, skriver Ritzau.
Pigen, der kom cyklende ad Peter Bags Vejsammen med sin mor, døde på stedet, da hun blev ramt af lastbilen, som svingede til højre i krydset.
»Det er rutinemæssigt, at der bliver rejst sigtelse for uagtsomt manddrab i den slags sager,« fortæller vagtchef John Hansen fra Københavns Politi til Ritzau.
Pigens mor blev ikke selv ramt af lastbilien. Både moderen og flere vidner til ulykken fik krisehjælp efter ulykken.
Juristerne i Københavns Politi skal nu vurderer, om lastbilchaufføren kan stilles til ansvar for ulykken.