23948sdkhjf

DEBAT: Gaslastbiler er en del af fremtiden

Gaslastbiler er en del af fremtiden - hvad enten vi kan li' det eller ej.

Det er korrekt, som Steen A. Jensen fremfører, at man bl.a. forlod benzin som brændstof til tung transport pga. pris, effektivitet og sikkerhed.

At der er stigende dansk interesse for især naturgas og biogas til tung transport skyldes en række fordele, som efterhånden vurderes til at opveje ulemperne til en række kørselsopgaver. Den vigtigste (og højest prioriterede) egenskab er reduceret CO2-udslip i forhold til kørsel på diesel. Dette gælder naturligvis især ved kørsel på biogas. Desuden har gasmotorerne lavere udslip af NOx og partikler, ligesom de er mere støjsvage end tilsvarende dieselmotorer. Endelig er der i Danmark et meget fint forgrenet naturgasnetværk, som også kan anvendes til distribution af biogas.

Blandt ulemperne ved gas er lavere energieffektivitet, dyrere, tungere og mere komplicerede tryktanke i forhold til dieseltanke samt kortere serviceintervaller og kortere rækkevidde.

Hos Scania kan vi glæde os over allerede at have solgt gaslastbiler flere steder i Danmark. At vi satser intensivt på at udvikle effektive, miljøvenlige og driftssikre gasmotorer til både lastbiler og busser, og som den hidtil eneste europæiske producent har præsenteret Euro 6 gas- og ethanolmotor, skyldes et stigende ønske/pres fra europæisk politisk side om at reducere især CO2-belastningen fra den tunge transport.

Den samlede driftsøkonomi i ethvert køretøj afhænger i meget høj grad af afgiftspolitikken på de forskellige typer brændstof. Så længe der er politisk vilje og handling bag ønskerne om at supplere dieseldrevet tung transport med transport på alternative brændstoffer som biodiesel, biogas og bioethanol, må både transportbranchen og dens leverandører tilpasse sig denne udvikling for at klare sig i den fremtidige konkurrence.

Scanias generelle holdning til alternative brændstoffer er, at vi skal bruge dem, hvor det giver mening ud fra et samlet hensyn til miljø, driftsøkonomi, tilgængelighed og øvrige lokale forhold. Der findes ikke én mirakel-løsning på miljøudfordringerne for den tunge transport, så det gælder om at udnytte alle tilgængelige teknologier, hvor det giver god mening. Mere eller mindre religiøse holdninger til bestemte brændstoffer, transportformer og teknologier fører ikke noget godt med sig.

Mikael Friis
Pressechef
Scania Danmark A/S

[add:38]

[add:408]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078