Fin august for MAN
Med 59 nyregistreringer på det tunge marked over 15 ton blev august en fin måned for tyske MAN på det danske lastbilmarked.
Samlet set bød august på 266 nye tunge lastbiler på danske plader. Ingen kunne dog hamle op med Volvo, der tegnede sig for 95 af nyregistreringerne.
Også i den samlede stilling er det svenske mærke stukket af fra konkurrenterne. Med en tredjedel tilbage af 2013 ligner Volvo en vinder af det tunge marked for tredje år i træk. 32 % har Volvo taget sig af, mens Scania er nærmeste konkurrent med 26 %.
Herefter følger Mercedes-Benz (17 %), MAN (15 %), DAF (5 %), Iveco (4 %) og Renault (1%).
[add:414]
[add:408]