23948sdkhjf

ITD: Fornuften har sejret

SKAT vil nu præcisere, at international lastbiltransport ikke er omfattet af reglerne for beskatning af arbejdsudleje. Det fremgår af et såkaldt ”styresignal”, som SKAT netop har sendt i høring hos transportens organisationer.

Siden reglerne blev revideret i september sidste år, har der været tvivl om, hvorvidt internationale lastbiler var omfattet. SKAT rundsendte d. 21. maj i år et informationsbrev til en række virksomheder og brancheorganisationer, hvoraf det fremgik, at transportvirksomhederne faktisk var fuldt omfattet.

»Dette brev har ikke givet et fuldt billede af arbejdsudlejereglerne, og brevet har givet anledning til en del tvivl navnlig indenfor transporterhvervet. SKAT vil derfor med dette styresignal præcisere reglerne om arbejdsudleje i forhold til de særlige forhold, der gør sig gældende i denne branche,« skriver SKAT i sit oplæg til ”styresignal”, udsendt 2. september.

Udenlandske undervognmænd undtaget

SKAT fastslår, at reglerne som udgangspunkt hverken omfatter danske speditionsvirksomheder eller vognmænd, der benytter sig af udenlandske undervognmænd. Undtagelserne gælder uanset typen af den transport, som den udenlandske undervognmand udfører. Cabotagekørsel og kombineret transport med udenlandske undervognmænd er således også undtaget reglerne om skat af arbejdsudleje efter SKAT’s opfattelse.

»Det ser ud til, at fornuften har sejret, og det er vi rigtigt glade for. Det er tydeligt, at reglerne fra politisk side ikke har været tiltænkt internationale transportvirksomheder. Vi har siden maj måned talt om en ’hovsa-lov’, for det ville ganske enkelt have været en utilsigtet katastrofe og et bureaukratisk helvede for en række gode danske vognmænd og speditører, hvis SKAT havde fastholdt at anvende reglerne på disse virksomheder,« siger Jacob Chr. Nielsen, adm. direktør i ITD.

[add:413]

[add:408]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.623