Fra udbrændt MAN til skræddersyet Scania
At en udbrændt lastbil kan give store problemer, ved firmaet JC Nedrivning i København en masse om.
»I marts måned 2012 blev vor MAN 8x4 med Hiab kroghejs og kran udsat for en så voldsom brand, at forsikringsselskabet vurderede den som en totalskade . Nu, 17 måneder senere, har vi endelig fået leveret en ny lastbil. At det samlede tidsforløb har været så langt, skyldes i vid udstrækning stor travlhed med firmaets mangfoldige arbejdsopgaver, og dermed brist på tid til at beslutte, hvad der egentlig skulle ske med hensyn til den brændte lastbil,« siger firmaets ejer, Jesper Christensen.
Efter nogen tids overvejelse besluttede Jesper Christensen sig for at købe resterne af den totalskadede lastbil af forsikringsselskabet komponenter, som ikke havde lidt ubodelig skade ved branden.
Genbrug blev hurtigt begrænset til kroghejset, som efter renovering hos Sawo Hydraulic var klar til at blive flyttet over på en nyt Scania R 500 8x4 chassis sammen med en helt ny Fassi F455RA.2.26 kran, der er suppleret med en F455RA.2.26 L214 fly-jib. En kombination som giver en samlet aktionsradius på 26,75 meter, hvorfra løfteevnen er 540 kg.
[pic:20654]Med undtagelse af det renoverede kroghejs har Fassi Kraner stået for den komplette opbygning og demontering af kroghejset fra den udbrændte lastbil.
»Eftersom der her er tale om kran/kroghejsbil, der er bygget op efter kundens specifikke ønsker, og ønskerne er ændret undervejs, har bilen været undervejs i 12 måneder. Nærmere betegnet fra kunden bestilte chassiset hos salgskonsulent Stig Jensen, Nyscan i Hvidovre, til bilen blev meldt færdig og leveret l slutningen af uge 24,« fortæller Gert Rasmussen, salgschef hos Fassi Kraner.
Ud over vognmandskørsel giver JC Nedrivning sig af med store aktiviteter inden for bygge- og anlægssektoren. Eksempelvis asbestsanering, jord- og betonarbejde og skimmelafrensning.
»At vi har valgt at gøre noget ekstra ud af den nye lastbil skyldes flere ting. Dels er den firmaets ansigt udadtil, dels er firmaets også en vognmandsforretning, som profilerer sig med, at tingene er i orden,« siger Jesper Christensen.
[add:413]
[add:408]