Hver anden chauffør kører uden sele
Chancen for at overleve en alvorlig trafikulykke er dobbelt så stor, hvis chaufføren eller passageren brug sikkerhedssele. Det fremgår blandt andet af WHO's seneste rapport om trafiksikkerheden på verdensplan - Global Status Report on Road Safety 2013. Rapporten fremhæver øget brug af sikkerhedssele som et af de mest væsentlige tiltag for at øge sikkerheden i trafikken. I dag er det lovpligtigt at bruge sikkerhedssele i 111 lande i verden. Siden 2006 omfatter loven i EU både personbiler og lastbiler.
»De seneste år er brugen af sikkerhedssele øget også blandt lastvognschauffører, men det er stadig mindre end halvdelen, som bruger selen. Og det til trods for at både vor egen og anden europæisk forskning viser, at mindst 50% af de lastbilchauffører, som omkommer i trafikken, ville have overlevet, hvis de havde haft sele på. Af dem, som er involveret i en ulykke med dødelig udgang, har kun 5% sele på,« beretter Carl Johan Almqvist, ansvarlig for trafiksikkerhedsspørgsmål i Volvo Trucks.
Ny undersøgelse af 700 lastbilchauffører
En undersøgelse foretaget af den svenske trafiksikkerhedsorganisation NTF, baseret på observationer af mere end 700 lastbilchauffører og interviews med cirka 200 af dem i 2011-2013, bekræfter dette billede. De fleste oplyser, at de bruger sikkerhedssele, når de kører i deres private personbil, men kun halvdelen gør det, når de kører lastvogn. Som årsag siger de, at det er besværligt, ubekvemt eller tidskrævende at tage selen af og på.
»Når man tænker på, at sikkerhedsselen kan være forskellen på liv og død, er disse undskyldninger ikke særlig troværdige. Hos Volvo Trucks bruger vi mange ressourcer på at udvikle systemer til forebyggelse af ulykker, men så længe den menneskelige faktor er inde i billedet, kan risikoen for trafikulykker aldrig helt elimineres. Derfor vil jeg opfordre både vognmandsfirmaer og chauffører til at gøre, hvad de kan, for at forbedre sikkerheden. Og den mest simple forholdsregel af alle er naturligvis at anvende den vigtigste sikkerhedsdetalje om bord – sikkerhedsselen,« siger Carl Johan Almquist.
[add:413]
[add:408]