KH OneStop fejrer tre mærkedage
Thermo King kan i år fejre 75 års jubilæum. Og 2013 er samtidig året, hvor Knud Hansen A/S – også kendt som KH OneStop - kan markere 50 års forhandlerjubilæum i Danmark.
For allerede i 1962 så Knud Hansen senior – grundlæggeren af Knud Hansen A/S – potentialet i de amerikanske Thermo King-transportkølemaskiner. Han sikrede sig forhandlingen af dem, og da sønnen Knud Henrik Hansen fra 1977 fortsatte sin fars livsværk, voksede både virksomheden og samarbejdet med Thermo King.
Gennem årene er tusindvis af trailere med Thermo King-kølemaskiner derfor rullet ud fra det, som i dag er kendt som KH OneStop A/S – en af Danmarks førende serviceleverandør til primært transportbranchen samt en række andre brancher.
I firmaets tjeneste
Knud Henrik Hansen var kun 24 år, da han overtog styringen af virksomheden og i sin fars ånd udviklede den til en koncern med fokus på kundens behov og ønsker. I dag spænder KH OneStop A/S vidt og har afdelinger rundt i Danmark – og den unge mand er for længst blevet voksen.
Det er han også på papiret. For direktør og ejer Knud Henrik Hansen fylder 60 år den 31. august.
Alle disse tre begivenheder giver således i alt 185 gode grunde til at invitere til jubilæumsreception hos KH OneStop A/S på Hermesvej 13 i Padborg. Det sker onsdag den 11. september kl. 13-17, hvor der bl.a. vil være mulighed for rundvisning. Alle er velkomne, men arrangørerne modtager gerne forhåndstilmelding på yt@knudhansen.dk.
[add:38]
[add:408]