Fejende flot bil til Middelfart
Middelfart Kommunes entreprenør-afdeling har fået leveret en ny feje-/sugemaskine. Efter 14 års tro tjeneste er den gamle fejebil udskiftet med en ny bil, der skal holde vejene i Middelfart og omegn rene.
Bilen er en Scania med 280 hk og Euro 5-motor. Førerhuset er en dagkabine med god plads til chaufføren, samt nem og bekvem ind- og udstigning. Gearkassen er fuldautomatisk, så chaufføren Poul har fået bedre arbejdsvilkår med de mange [pic:20587]gearskift, der vil være gennem en hel dag.
Fejemaskinen er af typen Johnston Beam VT800 med kapacitet på 8,0 m3 - en forøgelse på 1,5 m3 fra den gamle maskine. Maskinen er udstyret med recirkulation af vandspraysystemet, så det ikke støver ved fejning.
Bilen er leveret i samarbejde mellem Beam A/S, Them og Scania i Fredericia.
[add:352]
[add:408]