Svensk undersøgelse: Filippinske chauffører får 20 kroner i timen
To journalister fra den svenske hjemmeside www.stoppafusket.se har regnet sig frem til, at det lettiske firma Sia Dinotrans, der også kører i Danmark, i gennemsnit betaler sine ansatte omkring 20 svenske kroner i timen.
Det har de gjort ved at gennemgå firmaets årsberetninger.
Sia Dintrans, der ejes af svenskeren Staffan Resare, ligger i Letland, men bruger hovedsageligt filippinske chauffører. Der findes afdelinger af firmaet rundt omkring i Europa, men den lettiske afdeling er langt den største med 220 ansatte og 155 lastbiler.
Fra 2011 til 2012 steg firmaets omsætning ifølge journalisternes undersøgelse fra 89,3 millioner svenske kroner til 136 millioner kroner samtidig med, at firmaet ansatte et stort antal filippinske chauffører.
21,75 kroner i timen
66 procent af firmaets totale omsætning kommer fra Sverige og Norge. Ifølge
stoppafusket.se
kører firmaet også meget i Danmark og Tyskland.
Årsberetningerne fra firmaet viser, at den totale lønomkostning for samtlige ansatte inklusiv administrative medarbejdere er 9,5 millioner svenske kroner.
Hvis man regner med, at alle ansatte arbejder fuld tid svarende til 173 timer om måneden, giver det ifølge
stoppafusket.se
en gennemsnitlig timeløn på 21,75 svenske kroner.
Til sammenligning har en svensk chauffør en startløn å 134,67 svenske kroner i timen.
»Det er overraskende, hvis tallene stemmer. Samtidig er det ikke overraskende, hvis man vil overleve på et marked, hvor priserne er vældig pressede. Da Dinotrans hentede filippinere til at køre i Sverige, forstod vi, at det var med det formål at tjene penge på det,« siger Markus Pettersen, forbundssekretær hos Transportarbetarförbundet, der organiserer chaufførerne i Sverige, til
www.stoppafusket.se.
Han mener, at firmaets store omsætning i Sverige tyder på, at størstedelen af transporterne er illegale.
Læs hele undersøgelsen
her
.
[add:415]
[add:408]