23948sdkhjf

Antallet af cabotagesager falder

I årets andet kvartal har Rigspolitiet i alt rejst 23 sager om ulovlig cabotagekørsel. Det fremgår af et svar til Folketignets Transportudvalg med justitsministeriet som afsender.

Det var Venstres Flemming Damgaard, der tilbage i juli bad om at få antallet af cabotage-overtrædelser oplyst.

I alt har Rigspolitiet kontrolleret 1324 undenlandske lastbiler på de danske landeveje fra april til juni og har altså på den baggrund rejst 23 cabotagesager.

Der er tale om et fald i antallet af sager i forhold til årets første tre måneder, hvor der blev rejst 33 sager om overtrædelse af cabotagereglerne. Meget tyder i det hele taget på, at antallet af cabotagesager for hele 2013 langt fra når op på de 371, der blev registreret i 2012.

Tvivl om typen af overtrædelser 

Flemming Damgaard havde også bedt om at få oplyst, hvor mange af sagerne der blev rejst på baggrund af dokumentationsfejl som manglende fragtbrev eller underskrifter, og hvor mange der blev rejst på baggrund af for mange cabotageture i Danmark i forhold til de tilladte.

En sådan opdeling af sagerne afviser justitsministeriet med henvisning til, at det vil kræve en ressourcekrævende manuel gennemgang af sagerne.

Hos vejgodstransportens brancheorganisation  ITD overrasker det lave antal sager ikke.

»Den svarer meget godt til det billede, vi har fra hverdagen og fra vores medlemmer af, at cabotagekørslen i omfang ikke er så stort, som nogen gør den til. Vi hører ikke om de store overtrædelser,« siger Poul Bruun, der er erhvervspolitisk chef i ITD.

Men han glæder sig over, at den øgede kontrol ser ud til at virke. 

»Det er under alle omstændigheder positivt, at antallet af overtrædelser falder, samtidig med, at kontrollerne intensiveres. Det tyder på, at indsatsen virker efter hensigten,« siger han.

[add:415]

[add:408]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047