DEBAT: Alternativ klima-plan
I Danmark er vi ca. 5-6 millioner mennesker - på verdensplan er der ca. 7 milliarder. At Hr. Klimaminister vil gøre det mere surt for danske virksomheder, er ikke godt for lille DK.
Danmarks CO2-udledning er i promiller i forhold til resten af verden. Hvis Hr. Klimaminister virkelig vil hjælpe naturen, skal han rejse til udlandet og pålægge dem afgift på CO2, som han påtænker i DK. Hvis han får alle de andre lande overbevist, kan jeg måske tilslutte mig hans ide, så bliver der da lidt lighed.
Jeg vil gerne komme med et par råd/forslag til vores politikere:
1) Fyr minimum det halve af Folketinget, gerne 90 %.
2) Nedlæg minimum 80 % af ministerstillingerne.
3) Ministerbilerne må være en bil, der går mindst 30 km/l eller en cykel.
4)) Nedlæg Bruxelles og lav plejehjem i stedet, og det kunne man såmænd også gøre ved Christianborg, og så når der skal afholdes møder, kunne det gøres i kirkerne søndag efter kirketid. Så vidt vides mangler de kunder i butikken.
5) Pålæg hver flybillet med tilsvarende afgift, som han vil pålægge lastbiler og entrepenører pr. liter i afgift.
6) Indfør Euro 4-5 på motorveje, så slipper vi da af med nogle af østbilerne, som er udfaset i DK, fordi de forurenede for meget. Nåeh nej, nu kører de jo nok på hvide plader, så forurener de jo ikke i DK, er der nogen, der tror...
7) Væk med en masse bureaukrati. Selv kommunerne er ved at gå til i papirnusseri og forordninger.
8) Hvis de folkevalgte politikere virkelig vil lukke DK’s erhvervsliv ned, så sig det dog.
Hvis ovenstående blev gennemført, kan det hjælpe naturen .Men, men, men… der er nok kun ganske få stemmer i det, og så kan det blive en vaklende taburet (ikke tiltænkt nogen bestemt), man sidder på, og man skal jo helst lige være der så længe, man kan opnå ministerpension, for derefter at blive formand for et eller andet udvalg for kasserede nummerplader, eller også opretter man en ny stilling.
Niels Kr. Kristensen
Skovvænget 95
7540 Haderup
[add:415]
[add:408]