Volvo FMX til Per E. Nielsen
Vognmand Per E. Nielsen i Herfølge har fået leveret en ny Volvo FMX 500 8x4 tridem.
Den nye entreprenørbil er blandt andet udstyret med Globetrotter-førerhus, New York-førerhuspakke, I-Shift-gearkasse og VEB+ motorbremse.
HMF i Roskilde har stået for opbygningen med wirehejs, og Haslev Autolakering har stået for lakering og skrift.
Per E. Nielsen kører alle former for entreprenørkørsel samt asfalt- og containerkørsel og råder selv over 12 biler, men tæller man sønnerne Peter og Lars’ biler med, er hele vognparken på 37 biler.
Bilen er solgt og leveret af Heino Johansen fra Titan Lastvogne A/S i Karlslunde.
[add:352]
[add:408]